At naturen har været anvendt som et trivselsfremmende middel, er ikke noget nyt fænomen. Langt tilbage i historien har man været bevidst om naturens indvirkning på sundhed og sygdom.
I dansk psykiatri er der ingen tradition for at anvende friluftsaktiviteter i behandlingen.
Men i USA, Australien og dele af Europa har man gennem de sidste 30 år praktiseret og forsket i udendørs interventionsforløb med henblik på rehabilitering og/eller resocialisering.
I Australien har man siden midt i 50erne opfattet adventure og wilderness aktiviteter som særdeles effektive til, at motivere og fremme en adfærdsændring hos unge mennesker.
Der findes et bredt spektrum af betegnelser for forskellige interventionstyper og deres indhold. En fællesnævner er, at de oprindelig blev baseret på en observation af nogle unge, som overlevede risikofyldte livssituationer og som kunne udvikle sig til skabende og produktive borgere.
Wilderness Adventure Therapy som terapiformer er rettet mod en særlig gruppe af mennesker, der på en eller anden måde har behov for behandlingskrævende hjælp fra fagprofessionelle, eller hjælp til at løse en specifik problematik. I praksis er det et samarbejde mellem på den ene side velfærds- og sundhedskyndige professionelle, f.eks. sygeplejersker, pædagoger, diætister, psykoterapeuter m.m., på den anden side professionelle instruktører indenfor forskellige aktiviteter, f.eks. klatring, kajak m.m. De to grupper anvender i samarbejde aktiviteterne til, at resocialisere og/eller rehabilitere og/eller direkte behandle diagnosticerede mennesker.
Dr. Simon Crisp BA, DipEdPsych, MPsych, DPsych, MAPS MACPA, er en af de største pionérer inden for Adventure og Wilderness Therapy. Dr. Crisp har forsket i området i mere end 14 år, og i 1996 fik han tildelt en Churchill Fellowship for at have studeret modeller i andre lande og sammenholdt dem med praksis i Australien. I 1992 startede han det første kliniske behandlingsprogram på Austin Hospital i Australien og i 2002, blev den første internationale akkrediteringsordning af WAT- Wilderness Adventure Therapy® etableret.
Vores udgangspunkt for at anvende WAT som en integreret del af behandlingen er baseret på vores egen erfaring opbygget gennem 15 år samt inspireret af Dr. Crisp.
Begrebet Adventure Therapy anvendes i mange forskellige sammenhænge, og indholdet er vidt forskelligt. Vi definerer Adventure Therapy som en terapeutisk indsats, der anvender konstruerede aktiviteter, der er af eksperimentel, risiko-tagende og udfordrende karakter, til individuel og gruppebehandling. Aktiviteterne afvikles indendørs eller i naturen, men er ikke isoleret fra menneskeskabte ting og ressourcer. Der tilberedes og indtages ikke måltider i naturen, ligesom der ikke overnattes ude. Indholdet i aktiviteterne er målrettet, udvalgt og designet efter, hvad den terapeutiske hensigt er med forløbet. Som eksempel kan nævnes, at terapeuten definerer mål, regler og kriterier for succes eller fiasko.
Fælles for aktiviteterne er, at de kræver tillid til mennesker, initiativ og problemløsning.
Sådanne aktiviteter er primært klatring, rappelling, roning, mountainbike m.m. Det er naturligvis afhængigt af hvilke muligheder, der forefindes i det pågældende land.
Resultatet af aktiviteten er på forhånd planlagt og målrettet den enkeltes problematik, som for eksempel at italesætte specifik adfærd som impulsivitet, selvsikkerhed, tilbagefaldsproblematikker som ved misbrug af forskellige art o.s.v.
Ved Wilderness Therapy er det primært, den virkning og effekt som de naturlige omgivelser har på den enkelte. Den virkning det har, at blive flyttet ud af vante omgivelser og f.eks. lave mad i naturen, overnatte ude m.m., er det centrale. Der er 2 overordnede retninger i Wilderness Therapy. Den ene er, at man etablerer en isoleret basislejr i naturen med minimalt udstyr og er sammen i et fællesskab. Den anden er en mere ekspeditionsbaseret retning, hvor man flytter sig fra sted til sted f.eks. vandring med rygsæk, kanoroning, kajak, langrendsski, rafting osv. De to retninger kombineres ofte med ekspeditioner ud fra basislejeren, men udføres også adskilte.
Denne terapiform er dermed baseret på mere primitiv levevis, udendørslæring, strukturerede dagligdagsaktiviteter, teambuilding, erfaringsbaseret terapi, rådgivning, individuel og gruppeterapi og sidst, men ikke mindst, naturlige konsekvenser som følge af de handlinger man fortager.
Målet er at fjerne deltagerne fra de negative påvirkninger i hverdagen, og hjælpe dem med at skabe en bevidsthed omkring hvilke vaner de har og hvad de tager for givet, og ved at skabe nogle situationer, hvor de får prøvet sig selv af, både individuelt, men også i den sociale omgang med andre i et fælleskab.
Der er ikke tale om ekstreme overlevelsesture eller lignende, men at deltagerne stille og roligt kommer væk fra deres hverdag, bliver opmuntret, udfordret og får en mulighed for at gennemføre et forløb med succes.
I det daglige anvender vi Wilderness Adventure Therapy – WAT som er en kombination af begge metoder.
